Kontakt

Iben Elene Oksfeldt

Cand.psych. og indehaver

iben.elene@litehouseconsult.dk

+ 45 212 44 444

Dommeren er nødt til at tage stilling til psykologens faglige vurdering, når sager om barnets bedste skal afgøres.

I dag har de psykologiske vurderinger stor betydning, når komplekse familiesager skal afgøres i retten. Men psykologi er en videnskab præget af mange forskelligartede teorier. To psykologer kan derfor nå frem til modsatrettede resultater. Den enkelte psykolog har desuden metodefrihed. De bestemmer altså selv, hvilken psykologisk teori og hvilke metoder, de lægger til grund for deres vurderinger.

I dag er der ingen tiltag, der sikrer kvalitet, normer eller ligebehandling i de psykologiske vurderinger. Og det at være autoriseret som psykolog er ikke i sig selv en garanti for psykologens faglige niveau. Alligevel indgår psykologens vurderinger som et afgørende bevis i familieretssagerne. Det skaber vilkårlighed, som dommeren er nødt til at forholde sig til, hvis domstolenes arbejde skal være udtryk for retssikkerhed.

Moral er altid til stede i retten, når det gælder sager, som hviler på faglige vurderinger. Det er den i form af en række fælles grundantagelser, kaldet doksa. Begrebet stammer fra det oldgræske ord dokein, som betyder 'at se ud som om'. Doksa er det, vi alle tager for givet. Det er det verdenssyn, der præger moralen, og som dermed også præger de faglige vurderinger, som retten lægger til grund.

Da nazisterne i 1933 overtog retssystemet i Tyskland, tog det kun kort tid, før retsstaten brød sammen. Juraen var ikke ændret, men nazisterne ændrede doksa, dvs. de antagelser, verden skulle forstås ud fra. Det medførte, at retsstatens principper om legalitet og ligebehandling hurtigt blev tilintetgjort.

Retten skal afgøre sager med baggrund i lovgivning, retspraksis, sædvaner og forholdets natur. Men det er også dommerens opgave at beskytte retten mod forvrængede normer. Det gælder i særdeleshed, når retten har at gøre med en skønsbaseret retsnorm som "barnets bedste", der hviler på en faglig vurdering.

Barnets bedste som retsnorm giver ikke mening, hvis dommerne ikke samtidig sikrer 'retsrummet' mod forvrængede normer. Retten kan med andre ord ikke ukritisk lægge faglige vurderinger til grund. Retten kan altså ikke abdicere i forhold til de faglige vurderinger og stadig kalde sig 'ret'. Dommerne må derimod fastsætte standarder for fagligheden og tage kritisk stilling til faglighedens grundlag, hvis retten vil bevare sin legitimitet.

Du finder et link til artiklen med en retsfilosofisk analyse af retsanvendelsen i familiesager

herunder. Artiklen er til læseren med interesse i retsfilosofi.