Iben Elene Oksfeldt

Iben Elene Oksfeldt

Cand. psych. og indehaver af Litehouse Consult

De senere år har jeg koncentreret mig om arbejdet som klinisk psykolog. Jeg har blandt andet specialiseret mig i de særlige belastningsreaktioner, som følger i kølvandet på vanskelige skilsmisser. I at beskytte sindet mod overbelastning. Og i det at genoprette livet efter mødet med posttraumatisk stress.


Jeg har efteruddannet mig som hypnoterapeut (medlem af NGH) og bruger hypnose som supplement ved helingen efter traumatisk stress og voldsomme overbelastninger.


Bag mig har jeg en  karriere fra det private erhvervsliv med speciale i ledelse, strategisk HR, organisationsudvikling, undervisningsdesign samt træning og supervision af undervisere.


Jeg er specialist i udvælgelsen af ledelsespotentiale i verdensklasse gennem kombineret brug af tests og interviewteknik. Jeg har interviewet mere end 1.500 mennesker i forbindelse med ansættelser.


Jeg har stiftet og drevet en global kursus- og rådgivningsvirksomhed, som opererede på 14 sprog og havde aktiviteter i mange lande. Og jeg har udviklet produkter og koncepter overalt, hvor jeg er kommet frem. Jeg bistår også andre i det samme.

Jeg har boet, arbejdet og uddannet mig på flere kontinenter, og jeg begår mig flydende på dansk, svensk og engelsk.


Jeg benytter mig ofte af mine erfaringer fra det private erhvervsliv, når vi fører sager, for vores klienter. Det at være en del af en kompleks samværssag, kan opleves ligeså barskt, som erhvervslivet til tider kan være.


Siden 2013 har jeg udelukkende beskæftiget mig med de komplekse samværssager. Disse sager kendetegnes ved, at der som regel er påstande om vold (fysisk eller psykisk) eller overgreb. Du selv og dine børn er slemt i klemme og det kan påføre skade, hvis I ikke skærmes.


Når jeg ikke selv rådgiver klienter eller fører deres sager, superviserer jeg Litehouse's rådgivere, står for den daglige ledelse af Litehouse og gør meget ud af at oplyse om forældreansvarsloven og om den forskning, der viser, hvad der er bedst for børn i samværssager.



Du kan se min LinkedIn-profil her:

https://dk.linkedin.com/in/iben-elene-oksfeldt