Kontakt

Iben Elene Oksfeldt

Cand.psych. og indehaver

iben.elene@litehouseconsult.dk

+ 45 212 44 444

Psykolognævnet har fejlagtigt afvist, at forældre kunne få indsigt i afgørelserne i tilsynssager mod psykologer, der har udarbejdet de såkaldte børnesagkyndige undersøgelser (BSU) eller forældrekompetenceundersøgelse (FKU). Denne fejl har stået på i årevis.

I en ny afgørelse har Litehouse Consult fået medhold i, at en forælder, som har fået udarbejdet en BSU eller en FKU, har ret til at få indsigt i Psykolognævnets afgørelse af en tilsynssag. Der er også ret til indsigt i de begrundelser, der ligger til grund for afgørelsen, og ikke bare i konklusionen.

Det er en afgørelse, vi er særdeles tilfredse med. Hvis en psykologs erklæring er kritisabel, kan forældre nemlig have mistet deres børn ved en fejl. Samtidig blev statens vurderingsgrundlag af borgerne holdt hemmelig. Det er naturligvis uantageligt i et retssamfund. Og derfor har vi kæmpet for netop denne sag gennem mange år.

Baggrunden for denne problematik er, at hvis en forælder har fået udarbejdet en BSU eller en FKU eller anden form for psykologisk erklæring, og man oplever, at erklæringen er kritisabel, så har man mulighed for at kontakte Psykolognævnet og opfordre dem til, at de skal føre en tilsynssag mod psykologen. Psykolognævnet vil da undersøge, om de mener, at erklæringen er kritisabel.

Hidtil har Psykolognævnet dog nægtet at give aktindsigt i deres afgørelser af tilsynssager mod psykologer med henvisning til bl.a. offentlighedslovens §30, jf. § 7. Denne bestemmelse (§ 30) giver hjemmel til at undtage oplysninger om enkeltpersoners private forhold, f.eks. helbred, sociale eller økonomiske forhold.

Psykolognævnets fortolkning af bestemmelsen har imidlertid været forkert. Det viser den afgørelse, som netop er faldet. Afgørelsen bekræfter, at forældre som minimum har ret til aktindsigt efter offentlighedsloven, også selv om de ikke er part i tilsynssagen.

Psykolognævnet har imidlertid undladt at tage stilling til vores argumenter om, at der også må være ret til aktindsigt efter forvaltningsloven og det udvidede partsbegreb, efter databeskyttelsesforordningen og efter EMRK art. 6. Denne del af sagen er derfor indgivet til Ombudsmanden.

Psykolognævnet har afvist at genoptage gamle sager af egen drift.

Når der er tale om så alvorlige konsekvenser for en borger som at miste retten til sine børn, så vejer det hensyn tungere end hensynet til psykologen. Med andre ord: Systemet skal tilgodese borgeren og de mange børn, der mærker konsekvenser af afgørelser, fremfor psykologen.

Vi uddyber det juridiske aspekt og baggrunden for afgørelsen i en artikel; du finder et link til artiklen herunder. Artiklen er til læseren med juridisk interesse.