Kontakt

Iben Elene Oksfeldt

Cand.psych. og indehaver

iben.elene@litehouseconsult.dk

+ 45 212 44 444

Rimelighedsvurderingen af en sags varighed

Den 1. april 2019 trådte et nyt familieretssystem i kraft, og det har siden da ikke skortet på kritik af ventetiderne. Ventetiderne forventes nu igen at stige som følge af nedskæringer i 2023.

Det bedste juridiske redskab til at imødegå problemet med finder vi i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) krav til sagsbehandlingstid.

Retten til en afgørelse inden en rimelig frist fremgår af EMRK’s art. 6 (1) og er en del af retten til retfærdig rettergang. Bestemmelsen er begrundet i hensynet til procesbelastningen af borgeren og i, at for lange sagsbehandlingstider underminerer retssystemets troværdighed.

Metode til at beregne grundlaget for rimelighedsvurderingen

I artiklen belyses de kriterier, som indgår i rimelighedsvurderingen. Kriterierne anvendes på en konkret case fra en familieretssag, som varede i 4 år og 4 måneder. Fokus er på de omstændigheder i sagen, der særligt taler for eller imod, om rimelig frist-kravet er krænket.

Brug konventionen

I en artikel fra 2021 (TFA 2021.119), hvor professor, cand.jur., ph.d. Marianne Holdgaard klæder familieretsadvokater på til at ”trække menneskeretskortet”, skriver hun (s. 2):

”Der synes at være en vis sandsynlighed for, at familieretsadvokater med fordel kan forberede sig på, at der kan blive behov for at påberåbe sig menneskeretlige krav til sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset og i Familieretten.”

I denne artikel uddybes det, hvordan man kan analysere varigheden af en familieretssag ud fra de kriterier, som fremgår af EMD’s retspraksis.

Temaet er fortsat højaktuelt, og det er derfor betimeligt med en gentagelse af professor Holdgaards opfordring: Redskaberne findes – brug nu konventionen!

Du finder et link til artiklen herunder. Artiklen er til læseren med særlig juridisk interesse. Der er også et link til en læsevenlig introduktion til artiklen.