Retssociologisk forskning har vist, at domstolene har tendens til at vurdere kvinders vidneforklaringer som mindre troværdige end mænds. Det bekræfter vores erfaringer med familieretten desværre, og det gælder ikke mindst i familieretssager med påstande om vold.

Samtidig er der i Danmark ikke indført det, der kaldes en traumeinformeret proces i det familieretlige system, dvs. en procesform, hvor man tager hensyn til den virkning, som vold har på den voldsudsatte. Det gælder f.eks.  sekundær viktimisering og frygten for ikke at blive troet.

Det kan betyde, at det bliver meget svært for den voldsudsatte at komme til orde som sig selv. Sagspres og procesform kan i stedet medføre, at man hovedsagligt taler fra en position af selvforsvar og frygt.

På den baggrund har vi gennem mange år udviklet en metode til at kommunikere anderledes under et retsmøde, end man ellers ville gøre, når man er voldsudsat.

Vi kalder metoden for retstræning. Den går selvfølgelig ikke ud på at regulere, hvad du skal sige, men hvordan du kan sige det, som er vigtigt for dig. Og hvordan du som voldsudsat kan imødegå det pres, man kan opleve, at et retsmøde medfører.

Det kan være en fordel, at du har modtaget voldsfaglig behandling i andet regi. Men retstræningen forbereder dig konkret til det, du skal gennemleve i familieretten.

Der gælder de samme principper for andre typer af møder, f.eks. i Familieretshuset og i kommunen. Retstræningen kan derfor bruges til næsten alle mødeformer, som omhandler din familieretssag.

Det samme gør sig gældende for børnesagkyndige undersøgelser (BSU). I vores erfaring bygger de fleste sådanne undersøgelser på teorien om forældrefremmedgørelse omend man bruger stedfortræderbegreber i Danmark.

Det er en teori, som er blevet kaldt pseudo-videnskab af både FN's special rapporteur og GREVIO, den komité under Europarådet, der fører tilsyn med implementeringen af 'Istanbulkonventionen'. De opfordrer til, at landene forbyder brugen af teorien i familieretten, fordi den diskriminerer kvinder, minimerer oplysninger om vold og forskyder fokus over på den voldsudsatte selv.

Når man som voldsudsat bliver udredt på baggrund af den tilgang, er det vigtigt at kende til det minefelt af ord, som kan udløse, at den voldsudsatte får skyld for 'ikke at ville samarbejde' eller for at 'overføre egne negative følelser' til barnet. Det kan den samme træning hjælpe med. 

Retstræning forudsætter, at vi har kendskab til din sag, og den er derfor kun tilgængelig som personlig rådgivning til parter, der i forvejen er klienter hos Litehouse Consult.